Området er et afvekslende skov- og naturområde nær Faaborg. Landskabet er meget kuperet med forskellige naturtyper som overdrev, løvskov, nåleskov, rørskov, mose, eng, vandhuller, søer og vandløb. Her findes mange forskellige planter og dyr, bl.a. klatrende lærkespore og hasselmus. Desuden er der mange kulturspor i form af jorddiger og stengærder, samt i Kistrup Skov: Højryggede agre, der vidner om den landbrugsdrift, der blev praktiseret op gennem middelalderen og indtil begyndelsen af 1800-tallet.

Geologi
Svanninge Bakker er dannet i slutningen af den sidste istid for omkring 20.000 år siden. Bakkerne er presset op af gletschere, der skød frem gennem Østersøen og trængte op gennem bælterne. I de tusinder af år, der er gået siden isen trak sig bort, har smeltevand og nedbør præget landskabet. l dag kan man opleve stejle skrænter og dybe kløfter i Svanninge Bakker.
Et sagn fortæller, at det vartrolden Gamle Finn, der lavede Arreskov Sø. Den opgravede jord blev til Svanninge Bakker. Gamle Finn står i dag på Fyns Amts areal (1) i skikkelse af en landskabsskulptur udført af psykisk handicappede under ledelse af kunstneren Thorkild Hofmann Larsen.

Svanninge Bakkers nyere historie
Jorden i Svanninge Bakker er sandet og mager. En optegnelse fra 1681 beretter: I Svanninge Rugmark kunne man på de bedste steder avle sæden igen - men på mange andre steder var der aldeles intet uden blåurt og andet ukrudt. De enkelte rugaks, som fandtes, var uden kerner". Man kan stadig se lave jordvolde og enkelte stendiger i bakkerne - det er rester af de diger, der omgav markerne. Korndyrkningen foregik i dalene. På bakkerne havde bønderne fælles græsningsarealer.
Omkring 1750 beskrev præsten fra Ollerup De Fynske Alper - det er første gang benævnelsen optræder. På den tid indrettedes Tyveknappen (2) som henrettelsesplads. Det markante højdedrag var dengang uden træer og kunne ses både fra Faaborg-Odensevejen, der lå, hvor den ligger i dag, og fra Nyborg-Bøjdenvejen, der forløb lige syd for Bakkerne.
I forbindelse med udskiftningen af Svanninge, blev de lyngklædte bakker udlagt til græsningslodder - de gik under betegnelsen "Svanninge bjergelodder".
l begyndelsen af 1800-tallet blomstrede romantikken, og det københavnske borgerskab dyrkede "vildmarksturisme" - bl.a. rejste man til Jylland og Fyn, hvor mange besøgte Svanninge Bakker - det kuperede landskab begyndte at blive kendt.
l mange år havde området været åbent og præget af hedelyng og gyvel. I 1883 beplantede man et område nord for restaurant Skovlyst med gran og tyr. Svendborg Amtafholdt udgifterne, og formåletvar at dæmpe sandflugten, der af og til generede færdselen på landevejen Faaborg-Odense.
l 1910 - 1920 kom derfor alvor fart i tilplantningen af bakkerne på begge sider at landevejen Faaborg - Odense. Der blev overvejende plantet nåletræer.
l 1953 blev de centrale dele af Svanninge Bakker fredet. Et af formålene med fredningen var at genskabe det åbne landskab, som det havde været før tilplantningen, men bakkerne groede alligevel mere og mere til. Siden 1970 har Fyns Amt og Fyns Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen opkøbt større arealer i Svanninge Bakker med de formål at give befolkningen lettere adgang til området og genskabe det åbne landskab.

I 1926 opførte gårdejer Jens Andersen den første restaurant Skovlyst.Han var interesseret i astronomi og i 1935 opførte han det 18 m høje tårn bag restauranten. I toppen var der placeret en stjernekikkert. I dag kan man opleve en storslået udsigt fra tårnet, og på de 5 etager er der en udstilling om Svanninge Bakkers natur- og kulturhistorie.

Landsbyen Svanninge
I 1688 bestod byen af 30 gårde og 11 huse. Det er en idyllisk landsby med gamle gårde i bindingsværk og fine have- og markgærder. Udflytningen af gårdene i Svanninge begyndte i 1801, men landsbypræget eksisterer stadig. En tur i Svanninge Bakker kan med fordel begynde i Svanninge, idet bakkernes former opleves godt herfra.

Overdrev
Overdrevene var oprindeligt de områder, der lå udenfor landsbyen og landsbyens opdyrkede marker. Denne naturtype blev oprindelig dannet ved at kreaturer, geder og får græssede her, og som bevirkede, at solens lys kunne nå jordoverfladen til gavn for en mængde forskellige græsser og urter, som igen gav føde til et væld af insekter. Overdrev kan kun bevares gennem græsning eller afslåning, ellers vil arealet udvikle sig til krat og skov.
På Hestebakken vokser omkring 150 forskellige plantearter og her findes et rigt insektliv. Krybdyr som hugorm, markfirben og stålorm ses jævnligt. Gennem arealdriften satses på at udvikle flere overdrev.

Skoven i Svanninge Bakker
I skoven i Svanninge Bakker kan ses forskellige træarter som rødgran, sitkagran, nobilis, nordmannsgran, grandis og contortafyr. Her findes også de træarter, som man betegner som selvimprægnerende; nemlig lærk, douglasgran og ædel cypres.
Da der er store natur- og rekreative interesser i området, har Skov- og Naturstyrelsen valgt dels at rydde arealer for skov, dels at tilplante flere områder med løvtræ i takt med at nåleskoven ryddes. I svanninge Bakker plantes nu især eg, som trives godt på den sandede jord, og som giver større naturindhold end nåleskoven.
Skoven dyrkes med stor hensyntagen til naturværdierne. Nogle steder får træerne lov til at ædles, dø og forfalde. Det giver levesteder til hulrugende fugle som f.eks natugle, stor flagspætte, musvit og stær, samt svampe, insekter og andre organismer. Små fugtige lokaliteter får lov at passe sig selv ogudvikler sig til tætte krat, hvor f.eks rådyr kan søge skjul. Andre steder fjernes træer og buske omkring vandhuller, så solens lys kan nå vandoverfladen til gavn for sump- og vandplanter og dyreliv.

Dalkildegård
Dalkildegårds historie begynder omkring 1870, hvor den første gård opførtes på stedet. Skov- og Naturstyrelsen købte ejendommen i 1988. I 1991 begyndte Faaborg Golfklub at anlægge en golfbane omkring Dalkildegård, og i 1999 købte Faaborg Golfklub bygningerne. Faaborg Golfklub drives under stor hensyntagen til natur og miljø. Dalkildegårds Allé, der blev plantet i 1919 og fredet i 1976, fik en ilde medfart under orkanen i december 1999. Derfor plantes ny allétræer i 2000.

Svanninge Nørremark
Skov- og Naturstyrelsen har købte arealer i Svanninge Nørremark gennem 1990érne. Store dele af området vil gennem afgræsning udvikle sig til overdrev. Flere steder er der gravet vandhuller, som sammen med levende hegn, krat, græsningsarealer og skov er med til at gøre Nørremarken til et godt levested for mange dyr og planter.

Sollerup Skov
I skoven findes højstammet bøgeskov, tætte grantykninger, hasselkrat og urskovsagtig elle- og birkeskov på de våde stræk langs Rislebækken, der løber langs sydkanten af Sollerup Skov,. Rislebækken har sit udspring i Hammerdammen og løber ud i Arreskov Sø og er derfor en af Odense Å's kilder. Rislebækken er et renvandet og spændende skovvandløb, hvor der bl.a. lever flere arter slørvinger. Det er insekter, der kræver helt rent vand for at trives.

Arreskov Sø
Arreskov Sø er Fyns største sø. Den har et overfladeareal på ca. 317 ha. Søen er lavvandet med en gennemsnitsdybde på 2m og største dybde på 4m. Indtil 1983 modtog Arreskov Sø spildevand fra Korinth og det har i mange år præget søens vandkvalitet.
Siden 1992 er vandkvaliteten blevet bedre. Tilførselen af spildevand er ophørt og Fyns Amt har gennemført biomanipulation ved opfiskning af store mængder af fiskene skalle og brasen og ved udsætning af gedde. Når der er færre skaller og brasener, kommer der flere små krebsdyr i vandet. Disse spiser alger, og kan derved gøre vandet mere klart. Store dele af søbunden er nu dækket af vandplanter, men søens klarvandede tilstand er endnu ikke stabil. Ved søens vestbred er der opført et f ugletårn, hvorfradet rigefuglelivkan iagttages. Der er blandt andet mulighed for at se havorne, idet et par havørne begyndte at yngle her i 1998, hvor de fik to unger på vingerne.
Arreskov Sø og dens nærmeste omgivelser blevfredet i 1995. Siden erarealet plejet ved rydning af krat og afgræsning for at sikre og udvide de planterige enge og kær, der omgiver søen. Denne drift har bevirket, at orkideerne maj gøgeurt og kødfarvet gøgeurt kan ses blomstre i maj-juni. Der er også sket forbedringer i befolkningens muligheder for at færdes i området. Fra engene ved Sollerup, kan man komme mod nord ind i Bredholtområdet, og mod sydøst til Gærup og Korinth. Det er Fyns Amt, der i samarbejde med private lodsejere, har etableret stierne.

Sollerup
l engene ved Sollerup findes resterne af et voldsted fra Middelalderen. Navnet Sollerupgård nævnes første gang i 1613. Under svenskekrigene 1658-60 blev gården sandsynligvis ødelagt. l 1699 overtog oberst Jakob de Bruin Sandholt Gods. Han lå i strid med egnens befolkning bl.a. om græsningsretten på de arealer, hvor Sollerup ligger i dag. Derfor opførte han en stor gård i området -det senere Sollerup. l 1719 nedbrændte gården, men den opførtes hurtigt igen. Sollerup blev drevet som en forpagtergård under Sandholt.
l midten af 1800-tallet blev hovedbygningen revet ned og den nuværende hovedbygning opført. l 1885 opførtes vinkelbygningen, hvor der indtil 1915 blev drevet en kostskole for unge piger.
Den 1. januar 1983 erhvervede staten ejendommen. Hovedbygningen blev restaureret som skovriderbolig og vinkelbygningen blev indrettettil kontorfor Fyns Statsskovdistrikt.

Velkommen til ca. 5 kvadratkilometer afvekslende skov- og naturområder nær Faaborg. Landskabet er meget kuperet, og fra højdedragene har man udsyn over Sydvestfyn og Det Sydfynske Øhav.
Her kan man opleve mange forskellige naturtyper, og her findes mange forskellige planter og dyr. Endvidere er der mange kulturspor i form af især jorddiger og stengærder.
Man kan komme til området med rutebil fra Odense og Faaborg. Der er stoppesteder i Svanninge Bakker og i Sollerup Skov. De regionale cykelruter går tæt forbi området.
l Svanninge Bakker ved Restaurant Skovlyst er der et udsigtstårn med udstilling om områdets natur og kulturhistorie. Ved P-pladsen samme sted erder offentlige toiletter.

Handicapegnethed
Kørestolsbrugere kan flere steder benytte cykelruten og skovvejene i Sollerup Skov. Der er også kørestolsegnede skovveje i de dele af Svanninge Bakker, der ligger op mod Odensevej.

Litteratur
"Fynboernes natur"af J. Guldberg og L. Ovortrup. Odense Universitetsforlag. "STAVN" der udgives af museer, arkiver og folkemindesamlinger i Faaborg Kommune. Henvendelse til Faaborg Kulturhistoriske Museer, tlf. 62 6133 38.